En god lejlighed med fin soveplads til 6 personer. Det er dog lidt svært at få plads til alle 6 i stuen med en 3-personers sofa og en lænestol, så hvis aftenhyggen skal foregå hjemme, så må det være på skift. Det er umiddelbart ikke dyrt at bo der, når man kan være 6 personer. Men så kommer man til køkkenet. 3 ud af 4 kogeplader virker ikke, opvaskemaskinen virker ikke, og flere ret vigtige køkkenredskaber mangler, f.eks. et skærebræt, viskestykker og karklude. Måske skulle man overveje at sætte prisen ned, eller at opgradere køkkenet. Vi havde i hvert fald nogle udfordringer med julemiddagen. Men god og ren lejlighed, hvis man kun skal bruge den til at sove i.